TURBESKRIVELSE
Turens omdrejningspunkt er oplevelsen.
Derfor skal deltagerne tage alle 5 sanser i brug under udforskningen af Firenze:
Lugtesansen: Vi begynder på apoteket Santa Maria Novella, hvor luften er imprægneret med de antikke dufte fra deres sæber, der siden det 13. århundrede er blevet fremstillet af domenikanske munke, dengang som i dag.
Høresansen: Vi lytter til klokkerne og til byens lyde på Piazza del Duomo.
Synssansen: Vi udforsker bymidtens snævre passager, hvor vi både ser middelaldertårne og renæssancepaladser. Vi udfordrer vores blik ved at lede efter skjulte detaljer og finde de gamle våbentegn, der tilhørte byens rige og magtfulde familier.
Følesansen: Vi stopper op ved nogle af håndværkernes værksteder (hvis åbningstiderne tillader det) for at se, hvordan man dekorerer papir eller præger en gammel guldmønt.
Smagssansen: Vi afslutter turen med at smage på is med bind for øjnene i en berømt isbar! Vil du være i stand til at genkende isenes forskellige smage uden at kunne se dem?
På gåturen får vi også mulighed for at besøge nogle af de mest berømte steder, der tilhører ”renæssancens vugge”. Piazza Santa Maria Novella, Piazza del Duomo med sin imponerende og elegante kuppel (tegnet i 1294), Piazza della Signoria hvor vi vil se Neptun-springvandet, Loggia dei Lanzi og Galleria degli Uffizi som vil stjæle al din opmærksomhed, for ikke at tale om den mest berømte bro i Firenze: Ponte Vecchio, der også er byens vartegn.