Oplev Toscana med A.M.O.T.
Hvem er Amot?
Amot er den officielle forening af rejsearrangører i Montaione. Der er tale om en lille gruppe af personer der bor på egnen og derfor har et grundigt lokalkendskab, og som er glade for deres landområde og nyder at vise turister rundt mens de med stor entusiasme deler nogle af egnes bedste oplevelser med dig.
Vi er stolte af at være medlem af A.M.O.T. og vi benytter hermed lejligheden til at præsentere et udvalg at de ugentlige aktiviteter, som giver dig mulighed for at opleve vores region fra en anden synsvinkel.
Oplev det ægte Toscana sammen med os!
OPLEV MONTAIONE
PÅ E-BIKE
En udflugt på E-MTB på 30 km til udforskning af Montaione-områdets skønheder under ledsagelse af en naturguide: de smukke og typiske “calanchi”, bakkede grusveje, en gammel landsby og et imponerende slot, en atmosfære mættet af mystik… og meget andet på denne cykeltur.
Ugedag: torsdag
Tilmelding inden: Tirsdag kl. 17:00
Pris: 23 euro pr.pers. (leje af elcykel ikke inkluderet)
VANDRETUR LANGS FLODEN EGOLA
Du mødes med vores guide, Daniela, i Montaione som ledsager dig på en ca. 9 km lang vandretur langs Egola-floden. Turen går igennem olivenlunde og fortsætter langs floden, som vi siden krydser mens vi nyder den omkringliggende natur. Derefter vil du blive guidet videre til det arkæologiske site med den gamle romerske cisterne, hvor du har mulighed for at nyde den fantastiske udsigt over Montaione, som vi når frem til ved vandring gennem vinmarker og på skovstier omgivet af egetræer.
Ugedag: tirsdag
Tilmelding inden: mandag kl. 10:00
Pris: 13 euro pr.pers.
FIRENZE
MED DE 5 SANSER
Fra Castelfiorentino tager du toget til Firenze, hvor vores turistguide venter på dig. Du bliver guidet på en vandretur, der aktiverer alle 5 sanser: Du kommer til at indsnuse dufte, lytte til kuplens klokker, du møder håndværkere og kommer til at føle og mærke på deres håndværk, mens du vil kigge på bygningerne med nye øjne og få mulighed for at smage på den bedste italienske is.
Ugedag: fredag
Tilmelding inden: tirsdag kl. 17:00
Pris: 25 euro pr.pers.
TRØFFELJAGT
En unik oplevelse er trøffeljagten i det flotte toscanske naturlandskab, hvor du vil blive ledsaget af en erfaren trøffeljæger med sine hunde, der er specialtrænede i opgravningen af den værdifulde knold. Oplevelsen afsluttes med en dejlig frokost på restaurant Casa Masi, hvor trøfler naturligvis vil værehovedingrediensen.
Ugedag: onsdag
Tilmelding inden: mandag kl. 18:00
Pris: 85,00 euro pr.pers.
MADLAVNINGSKURSUS
Det er i køkkenet at du vil finde essensen af den toscanske tradition. Du kommer til at lære at tilberede “bedstemors opskrifter”, som er både enkle og lækre retter. Du vil lære teknikkerne men samtidig få historien bag de retter, som du tilbereder. Kurset afsluttes med en dejlig frokost, hvortil der vil blive serveret et udvalg af lokale vine.
Ugedag: torsdag
Tilmelding inden: tirsdag kl. 12.00
Pris: 120,00 euro pr.pers.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Ønsker du at vente med tilmeldingen? Indtast din email for at modtage et specialtilbud for dit næste ferieophold.
Tilbuddet gælder kun for de første 10 tilmeldte!